Skal vi bygge et stærkere samfund med sundere børn og unge skal vi have mere fokus på analogisering i stedet for mere digitalisering

I dag var jeg med i EuroInvestors. podcast Millionærklubben med vært Bodil Johanne Gantzel og Lars Persson. Jeg snakker om hvordan sommeren 2020 ser ud, og hvordan jeg ser kapitalismens 4 mulige scenarier for den globale samfundsorden.

I sidste uge skrev jeg om vigtigheden af at have en god balance mellem det digitale og analoge liv, både som privatperson, virksomhed og samfund.

I de seneste år og igen her under coronakrisen er der stort fokus på øget digitalisering. Det kan også være meget fint, men givet at vores børn og unge sidder stadig mere stille foran en skærm og har noget nær verdensrekord i det, så skulle vi måske hellere være mere optaget af, hvordan vi øger analogiseringen her i Danmark for at skabe en bedre balance mellem det analoge og digitale liv. Det gælder for den sags skyld også os voksne.

Vigtigheden af analogisering, herunder at lege, være ude og bevæge sig mindede mig om nedenstående spændende videnskabelige artikel fra 2018, der er en lang gennemgang af alt det gavnlige ved mere leg for hjernen, selvværd, empati, kreativitet o.m.m.
https://pediatrics.aappublications.org/content/142/3/e20182058

Alligevel falder andelen af børns liv med fri leg årti for årti over hele verden inkl. Danmark og fokus øges hele tiden på kompetencer og præstationer. Samtidig meldes der over det meste af verden om stadig flere ængstelige og mentalt skrøbelige børn og udgifterne dertil stiger eksponentielt.

Hhmmm, gad vide om der er en sammenhæng??

Tlf 6162 0380  |  frank@frankhvid.dk  |  CVR 39002167  |  Frank Hvid Petersen  |  Linkøpingvej 223, 4000 Roskilde  |  LinkedIn

© Copyright 2020 – Frank Hvid